Inge Margrethe Voravong

Billedkunstner Inge Margrethe Voravong

Det lå ikke lige i kortene at jeg skulle male… og dog..

Mit barndomshjem var ofte fyldt med kunstnere, der boede der i ugevis. Denne verden var dybt fascinerende, farverig og anderledes. Kunstnerne malede altid ude, og jeg bar med glæde lærreder og staffeli, så jeg kunne få lov til at være den stille iagttager. Et frø var sået…

Tiden gik, og først da jeg var sidst i trediverne, begyndte jeg at male lidt for mig selv. Det var skønt at lægge hverdagen bag sig og lege i farvernes verden. Som selvlært manglede jeg viden – til gengæld brugte jeg materialerne og ideerne på måder, der ikke burde kunne lade sig gøre, og det kom der mange sjove malerier ud af.

Sådan gik 7 år.

Med job i sundhedssektoren og eget firma ved siden af var balancen i mit liv ikke mere i orden – jeg længtes efter mere tid til maleriet, fik mulighed for orlov – og greb chancen.

Vandhanen dryppede og taget trængte til fornyelse, men jeg valgte at bruge min opsparing på ½ års ophold på Thorstedlund Kunsthøjskole. Det var fantastisk – endelig kunne jeg gøre det jeg længtes efter. Jeg var som en svamp , der sugede til sig.

Her fik jeg teknik, farvelære og kunsthistorie. Jeg tegnede croquis, malede portrætter og landskaber. Modellerede efter model, huggede skulpturer i træ og tusind andre ting.

Her fandt jeg mit ståsted – det abstrakte !

Gode venner og sparringspartnere gjorde kun glæden større.

I dag er kunsten min fordybelse og store passion. Det er også min største udfordring – jeg kommer ikke nemt til det – men jeg bliver ved.

Jeg afsætter tid til at male, helt struktureret – også når inspirationen ikke er der.

Hvis ikke det lykkes, lærer jeg lige så meget af det.

Jeg foretrækker akryl på lærred. Tynde laseringer eller tykke strøg, pensel eller spartel - alt efter temperament.

En blandingsform af intuition og teknik.

Går ofte ture og tager en skitse, men det er mere det følelsesmæssige udtryk – mit ’indre billede’ - der lander på lærredet. Og heldigvis har jeg en god fantasi.

Jeg er medlem af fjordkunst.dk - en forening af kunstnere med tilknytning til Frederikssund kommune.

 
 
I Provence mødte jeg også en engelsk kunstner, der i 30 år havde malet helt sorte billeder med en stribe 10% mindre sort i midten.......ingen ville købe hans malerier... han havde 2 tænder og én knap i skjorten, kone og børn der skulle forsørges, men han nægtede...   læs mere her